ANLÆGSENTREPRENØR KØBER FLERE PITBULL

Hos anlægsentreprenørfirmaet Scheller, Hougaard & Petersen A/S -SHP i Vallensbæk, er man så glade for sine to elektriske PITBULL minilæssere, at man nu har anskaffet sig to mere af slagsen. Maskinerne importeres af DAUGBJERG MASKINER i Viborg.  

 

”Vi er glade for at kunne meddele, at vi udvider maskinparken med flere emissionsfrie maskiner, nemlig to fabriksnye fuldelektriske PITBULL minilæssere. De vil supplere vores to eksisterende fuldelektriske maskiner og yderligere styrke vores engagement i bæredygtighed og grønt arbejde”, fortæller firmaet. 

 

”Med de nye maskiner fortsætter SHP A/S rejsen mod en mere bæredygtig fremtid, hvor vi ikke blot leverer effektive løsninger til vores kunder, men også tager ansvar for miljøet. PITBULL minilæsserne er designet til at levere høj ydeevne samtidig med, at de reducerer CO2-udledningen, hvilket gør dem til det ideelle valg i SHP’s investeringsstrategi for grøn teknologi”, hedder det videre.


Siden 1933 har Scheller, Hougaard & Petersen stået kvalitet og godt samarbejde inden for alle typer anlægsopgaver for både private og offentlige bygherre.