Jacob Skovgaard fra Fårup Overgaard ApS har netop fået leveret en ny elektrisk PITBULL minilæsser, og han er en rigtig glad mand.
”Vi har glædet os i et stykke tid, for da vi først fik øjnene op for PITBULL’en, og efter at vi har haft en på prøve, har vi glædet os til at få en leveret”, siger han.
Gården er en stor bedrift med 500 malkekøer og 550 ha jord, der drives efter moderne principper, med et medejerskab af investor Søren Rasmussen.
”Den grønne omstilling betyder noget for os, og det gør det især også, at den ikke støjer og sviner, når den kører ved dyrene”, siger han.